Niveaumåling af vand
Hos WASYS tilbyder vi et bredt udvalg af præcise niveaumålere, der er skabt til at opfylde behovene i forskellige applikationer til brug indenfor vandforsyning og spildevandsbehandling. Vores produktserie, herunder TurTle, GoPle, mini-GoPle, FROG og DolpHin, sikrer pålidelig niveaumåling, uanset hvor komplekse forholdene måtte være.
Kvalitetsudstyr til niveaumåling af vand
Når det drejer sig om niveaumåling af vand i brønde, bassiner og tankanlæg, må man afgøre, hvilket måleprincip, der bedst egner sig til den enkelte situation – for at opnå præcise resultater. Hos WASYS er vi stolte af at kunne udvikle skræddersyede løsninger, der opfylder vores kunders behov. Alle vores produkter, inklusive vores niveaumåleudstyr, bliver produceret og udviklet i Danmark, hvilket giver os det optimale grundlag for kvalitetsproduktion.
Af samme grund udvikler vi løsninger med produkter, der anvender følgende principper til måling af vandniveauer:
- Hydrostatisk niveaumåling med nedhængt tryktransmitter
- Ultralydsniveautransmitter, enten som delt enhed eller kompakt
- Radar måling til svære applikationer
- Niveauvipper til alarm håndtering
- Niveauswitch til “Vand på gulv” detektering
Hydrostatisk Tryktransmittere til niveaumåling af vand
Vores TurTle, GoPle og mini-GoPle er eksempler på hydrostatiske tryktransmittere, der tilbyder nøjagtig og stabil niveaumåling i vandtanke og spildevandssystemer.
TurTle - Robust niveaumåler med udskiftelig målecelle
TurTle er en banebrydende tryktransmitter, der er designet specielt til vand- og kloaksektoren. Den har et robust design og indeholder en unik målecelle, der kan adskilles fra den rustfrie sensortube.
Denne karakteristiske funktion gør det muligt enkelt og nemt at udskifte målecellen uden behov for at udskifte hele den elektriske installation. I tilfælde af beskadiget kabel kan målecellen genbruges i en ny sensortube, hvilket reducerer vedligeholdelsesomkostninger og minimerer nedetid.
GoPle - Keramisk tryktransmitter til niveaumåling
ACOWA’s GoPLe repræsenterer endnu en hydrostatisk tryktransmitter, der anvendes til niveaumåling af drikkevands- og kloaksystemer. Den er anerkendt for sin fremragende pålidelighed og stabilitet i niveaumålinger.
Denne tryktransmitter foretager sine målinger ved at benytte sig af det keramiske kapacitive måleprincip og omsætter væskeniveauet til en 4-20mA strømsløjfe under nedsænkning.
Derudover er GoPLe tilgængelig i 6 forskellige måleområder – med en fast kabellængde. Det er dog værd at bemærke, at ACOWA også kan tilpasse sig individuelle ønsker vedrørende specifikke måleområder og kabellængder.
mini-GoPle - Kompakt og alsidig niveaumåler
Når det drejer sig om applikationer, der er kompakte og giver pålidelig måling af vandniveauer, udgør ACOWA’s mini-GoPle hydrostatiske tryktransmitter et fremragende valg. Dette skyldes primært, at mini-GoPle deler de samme kvaliteter som GoPle-modellen, nemlig høj pålidelighed og stabilitet.
ACOWA’s mini-GoPle genererer et standardudgangssignal på 4-20mA. Ikke desto mindre tilbydes også alternativer som 0-10V DC, 0-5V DC eller Modbus-signaler. Denne alsidighed med hensyn til udgangssignalet gør det muligt at imødekomme forskellige systemkrav.
Radarbaseret niveaumåling
Til komplekse miljøer tilbyder vi radarbaserede løsninger som DolpHin, der sikrer præcis niveaumåling uden forstyrrelser.
DolpHin - Kompakt radar til niveaumåling af vand
DolpHin er en 80 GHz kompakt radar med indbygget Bluetooth. På grund af sin kompakte størrelse og snævre måleområde sikres fleksible installationer – uden forstyrrelser.
Yderligere gør DolpHins hurtige opstartstid, på under 10 sekunder, den særligt velegnet til at opdage oversvømmelser.
Niveauvipper til måling af vandstand
ACOWAs niveauvippe-produkter, som FROG og mini-FROG, er effektive løsninger til niveaumåling i vandtanke og pumpestationer.
FROG og mini FROG - Niveauvipper til alarm og styring
ACOWAs FROG og mini-FROG er standard niveauvipper med en mikrokontakt, der kan indstilles til enten en normalt åben (NO) eller normalt lukket (NC) statussignal. Begge enheder overvåger vandniveauet ved at bevæge sig med vandet, når vandstanden stiger eller falder. Derefter, afhængigt af niveauvippens orientering, vil de enten forbinde eller afbryde en elektrisk kreds.
FROG og mini-FROG bruges typisk som højvandsalarm i pumpestationer. Ligeledes anvendes de f.eks. som lavvandsalarm i rentvandstanke, alarm for vand på gulvet samt styrende vippe til pumper.
Hvad er niveaumåling?
Niveaumåling er processen med at måle og overvåge væskeniveauer i forskellige beholdere, tankanlæg, brønde eller bassiner. Denne teknik er afgørende for mange industrier, herunder vandforsyning, spildevandsbehandling, fødevareproduktion og kemisk industri, hvor præcision og pålidelighed spiller en central rolle.
Hvorfor er niveaumåling vigtig?
Niveaumåling sikrer, at væskeniveauer holdes inden for ønskede grænser, hvilket forhindrer:
- Overfyldning i tanke, som kan føre til spild eller skader.
- Tørkørsel i pumper, der kan forårsage driftsstop eller skade udstyret.
- Effektivitetsproblemer i processer, der kræver nøjagtige mængder væske.
Fordele ved niveaumåling fra WASYS
Hos WASYS tilbyder vi avancerede løsninger, der kombinerer præcision, pålidelighed og brugervenlighed. Vores sortiment inkluderer alt fra hydrostatiske niveaumålere til radarbaserede systemer, som kan tilpasses specifikke behov.
Vælg WASYS for at opnå:
- Præcise målinger selv under udfordrende forhold.
- Fleksibilitet med forskellige teknologier tilpasset dit system.
- Lang levetid med kvalitetsprodukter udviklet og fremstillet i Danmark.